Er dit byggeprojekt godt forsikret?
Hvis du skal bygge nyt, bygge om eller bygge til, er du godt sikret, hvis du vælger en entrepriseforsikring.
Tilvalgsdækninger og pris
Ud over den grundlæggende dækning i entrepriseforsikringen har du mulighed for at udvide forsikringen med forskellige tilvalgsdækninger, herunder ansvarsforsikring og dækning af eksisterende bygninger. Tilvalgene kan være relevante, hvis du ønsker en bredere beskyttelse af dit byggeprojekt.
Læs mere om de forskellige tilvalgsdækninger og pris for entrepriseforsikring:
Ansvarsforsikring
Du kan tilvælge en ansvarsforsikring til entrepriseforsikringen, som dækker, hvis du som bygherre bliver erstatningsansvarlig for skader på personer og ting, der sker under byggeriet.
Eksisterende bygninger
Hvis du går i gang med en om- eller tilbygning, er det relevant at udvide forsikringen med dækning for skader, der sker på eksisterende bygninger.
Skader som følge af om- eller tilbygning er nemlig undtaget på den almindelige hus- eller ejendomsforsikring, når de sker under arbejdet.
Dækningen er især aktuel, hvis der er risiko for, at der sker skader på eksisterende bygninger under byggeriet – fx ved indgreb i bærende konstruktioner eller ved udgravning langs eksisterende fundamenter.
Hvad koster entrepriseforsikringen
Skal du fx bygge et nyt parcelhus, hvor entreprisesummen er 2,7 mio. kr., er prisen for en entrepriseforsikring (inkl. ansvarsforsikring) 4.493 kr. med en selvrisiko på 7.893 kr. for enhver skade. I priseksemplet er der regnet med en byggeperiode på maks. 9 måneder.
Prisen vil ændre sig afhængig af entreprisesummen og længden af byggeperioden.










