De professionelle sportsklubber i Midt- og Vestjylland er med til at sætte vores lokalområder på Danmarkskortet. Samtidig danner klubberne rammer for store oplevelser for familier og venner – og unikke sammenhold på tværs af aldersgrupper.
Vi er stolte af vores professionelle sportsklubber, og derfor ønsker vi også at støtte dem. I den forbindelse har vi indgået sponsoraftaler med en lang række klubber i Midt- og Vestjylland.

Esbjerg Energy
Esbjerg Energy er et stærkt lokalt brand, som har mange lokale støttere, vi er derfor også glade for, at være med på holdet. Peder Krogsgaard, direktør i Esbjerg Energy er overbevist om, at det kommer begge parter til gode.
Den livslange ishockey-fan og og lokale assurandør i Esbjerg, ser også frem til at være end del af netværket omkring Esbjerg Energy.

TTH Holstebro
24% af parcelhusejere i Holstebro har deres forsikringer hos os, derfor er TTH Holstebro også et oplagt sted at være sponsor. Det trofaste samarbejde gennem mere end 15 år er på mange måder en stor gevinst – både for TTH Holstebro og for os. Direktør for TTH Holstebro John Mikkelsen og assurandør Michael Overgaard fortæller mere om deres tanker om samarbejdet her.

Skjern Håndbold
Godt hver 3. med postnummeret 6900 har deres forsikringer hos os. Derfor er vi også stolte af, at vi i mere end 15 år har støttet Skjern Håndbold. Skjern Håndbold blev dannet i 1992 mellem Skjern Gymnastikforening og Skjern KFUM og KFUK´s idrætsforening med det formål at fremme håndboldsporten i Skjern og Vestjylland.
I dag blander drengene i de grønne trøjer sig med de bedste i herrehåndboldligaen med det mål at spille om metal i THT Herreligaen.
Foruden Skjern Håndbolds sportslige mål med at fremme håndboldporten i Skjern og Vestjylland, vægtes visionen om at være velorganiseret og bygge på sunde holdninger højt. Værdier og den specielle ånd, der i dag findes på og udenfor banen, værdsættes højt af klubben. Derfor er Vestjylland Forsikring også stolte af at støtte op om Skjern Håndbold.

Herning Blue Fox
Siden sæsonen 1998/1999 har klubbens førstehold båret navnet Blue Fox. Amatørafdelingen har videreført navnet Herning Ishockey Klub (HIK), og kan i 2022 holde sit 75-års jubilæum. Herning Ishockey Klub er i dag en forening, der skal være i stand til både at rumme den elitære del af ungdomsidrætten og favne breddeidrætten.
Blue Fox er Danmarks mest vindende ishockeyklub, om end det er en del år siden, guldhjelmene er sat på holdets spillere.
Herning Ishockey Klub har gennem årene udviklet nogle af de største talenter i dansk ishockey; både på herre- og damesiden. Spillere som Frans Nielsen, Oliver Bjorkstrand, og Frederik Andersen, Peter Regin og Nicklas Jensen har alle spillet i verdens bedste liga, NHL, ligesom Henriette Østergaard, Amalie Andersen, Sofie Skott samt Emma-Sofie Nordström også har fået deres ishockey uddannelse i Herning, inden de optrådte på det danske landshold.
Ud over at skabe dygtige ishockeyspillere med en robusthed til at præstere både på den danske og internationale scene, så er det også klubbens ufravigelige mål at skabe hele mennesker.
Derfor vægter Herning Ishockey Klub altid trivsel og klubbens værdier højere end resultater og talent, da klubbens værdier netop er med til at skabe det hele menneske, som danner fundamentet for, at medlemmer kan få succes videre hen i livet. Og netop derfor er Vestjylland Forsikring stolt over at støtte Blue Fox.
