Tryghed i dit sommerhus
Nogle kalder det et sommerhus, andre siger fritidshus. Uanset navnet så er det rekreative hus ofte en stor investering, som du selvfølgelig ønsker at passe godt på. Derfor tilbyder vi en forsikring af dit fritidshus, hvor du har mulighed for at tilvælge en række dækninger, så du får den forsikring, der passer bedst til dit behov.
Fritidshuse står ofte ubeboet i længere perioder hvert eneste år, og med en fritidshusforsikring hos os kan du være helt tryg, selv når du ikke kan holde øje med huset.
Det får du med vores forsikring af fritidshuse
Brand | Anden bygningsskade | Tilvalg | |
---|---|---|---|
Brand Hvis du skylder penge i dit hus, er det et krav, at du har en brandforsikring |
x | ||
Ansvar Dækker hvis du har ansvaret for, at andre kommer til skade på din ejendom |
x | ||
Storm Skader på bygningen som følge af storm og skypumper |
x | ||
Indbrud Skader på bygningen som følge af indbrud |
x | ||
Vandskader Skader ved pludselig udstrøming af vand, fx fra en radiator, eller ved voldsomt tø- eller skybrud |
x | ||
Huslejetab Dækker hvis en skade betyder, at du ikke kan udleje huset som aftalt |
x | ||
Drivhus, udendørs SPA, pavillon, solceller Dækker tilføjelser til dit fritidshus |
x | ||
Indbo Omfatter dit indbo ved bl.a. tyveri, vandskade og brand |
x | ||
Svamp og insekter Skade, hvor svamp eller insekter ødelægger træ- eller murværk |
x | ||
Råd i skjulte trækonstruktioner Skader, hvor råd har ødelagt skjulte trækonstruktioner |
x | ||
Udvidet rørskade Dækker sporing og reparation af utætheder i de indvendige og udvendige skjulte rør, inkl. stikledninger. Du får 15 procent rabat, hvis du har el-varme |
x | ||
Udvidet dækning Eksempelvis skader som følge af vand, der siver fra en radiator, eller bekæmpelse af væggelus |
x |
3 vigtige fakta om fritidshusforsikring
Branddækning
Skylder du penge i dit fritidshus, skal du have en brandforsikring.
En del af fritidshusforsikringen er netop en brandforsikring.
Anden bygningsskade
Det er valgfrit, om du ønsker ”anden bygningsskade”, der bl.a. omfatter ansvarsforsikring og dækning for skader som følge af storm og indbrud.
Forsikringen dækker desuden huslejetab, hvis du ikke som planlagt kan leje huset ud på grund af en skade.
Læs mere om Anden bygningsskade
Carport og drivhus mm.
Hos Vestjylland Forsikring er drivhuse, udhuse, carporte og garager på maks. 50 m2 gratis medforsikret på din fritidshusforsikring.
Du skal blot huske, at bygningerne skal fremgå af policen for at være dækket.
Tilvælg ekstra tryghed til dit fritidshus
Hvis du ønsker at være ekstra sikker, så du undgår uforudsete udgifter, kan du tilvælge en række forskellige dækninger til din fritidshusforsikring. Du kan vælge at forsikre dig ekstra godt med:
Indboforsikring
Indboforsikringen dækker, så dine ting, der hører til i fritidshuset, er dækket fx ved brand og tyveri.
Svamp og insekt
Dækker skader, hvor træ- eller murødelæggende svampe eller insekter ødelægger fritidshusets træ- eller murværk.
Råddækning
Råddækning dækker skader, hvor råd ødelægger skjulte trækonstruktioner i fritidshuset. Dækker udgifter til udskiftning og afstivning af træværk, hvis det er nødvendigt for konstruktionens bæreevne.
Udvidet rørskade
Dækker sporing og reparation af utætheder i de indvendige skjulte rør samt i udvendige stikledninger, som går ind i dit fritidshus.
Udvidet dækning
Med udvidet dækning forsikrer du dig mod en række ubehagelige overraskelser som følge af fx indtrængende vand, fygesne eller væggelus.
Udendørs bad
Tilvælger du dækningen udendørs bade til din fritidshusforsikring, er dine udendørs bade eller din saunatønde godt forsikret.
Solceller
Har du solceller på sommerhuset, er det en god ide at få dem forsikret. Forsikringen af solceller omfatter både solpaneler, invertere og manglende produktion.
Om- og tilbygningsforsikring
Hos Vestjylland Forsikring tilbyder vi en gratis udvidelse af din eksisterende forsikring af hus eller fritidshus.
Du skal blot give os besked om dit renoveringsprojekt senest 7 dage før, dækningen skal træde i kraft for at få fuld dækning.
Mest stillede spørgsmål
Ja, vi tilbyder også fritidshusforsikring til dig, der lejer dit fritidshus ud. Du skal være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker hærværk eller tyveri begået af en lejer.
Hvis du har tilvalgt ”udvidet dækning” til din fritidshusforsikring, dækker forsikringen opstigende grundvand og kloakvand.
Prisen afhænger af flere faktorer som husets størrelse, beliggenhed, alder, hvilke dækninger og hvilken selvrisiko, du vælger. Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere og få en pris. Så finder vi de dækninger, der passer til dit hus og dit behov.
Nej, men vi anbefaler, at du jævnligt ser til fritidshuset, og at du følger gode råd om, hvordan man lukker fritidshuset ned for vinteren. Det kan få betydning for dækningen, hvis du fx ikke har sørget for at have tilstrækkelig varme på.
Nej, skader forårsaget af rotter og mus er ikke omfattet af forsikringen
Nej, skader fra oversvømmelse som følge af havvand er ikke dækket, og det er en generel undtagelse i danske forsikringer, da skader som følge af stormflod bliver dækket af Naturskaderådet.
Det er Naturskaderådet, der afgør, om oversvømmelsen skyldes stormflod, og dermed kan være dækket.
Ja, fritidshusforsikringen dækker hærværk, selv om det ikke bliver opdaget med det samme. Når du opdager hærværket, skal du anmelde det med det samme både til os og politiet.
Ja, som udgangspunkt forsikrer vi også bindingsværkshuse, men der kan være begrænsning i nogle af tilvalgsdækningerne.
Vi besigtiger som hovedregel både huse og fritidshuse, inden vi forsikrer dem. I den forbindelse vil du få at vide, hvad vi kan tilbyde af forsikringsdækning, og om der eventuelt vil være et forbehold, inden du træffer endelig beslutning om at acceptere forsikringen.
Ja, vi kan tilbyde forsikring af fritidshus med stråtag uden særlig brandsikring, hvis det er under 125 m2. Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde, og hvilke krav vi stiller, hvis fritidshusets areal er større end 125 m2.
Ja, dit kolonihavehus kan blive forsikret som et fritidshus, hvis det er opført på en støbt sokkel. Der er dog nogle tilvalgsdækninger, som du ikke kan vælge til det traditionelle kolonihavehus. Det gælder fx tilvalgsdækningerne svamp og insekt, råddækning, udvidet rørskade og udvidet dækning.










